En sand holdkammerat
Fra Tee-Balls tidlige dage til den konkurrenceprægede træning i rejsesoftball har Kaylie Grayson, der er førsteårsstuderende og født i Franklin Township, altid spillet med et enkelt fokus – at være den bedste version af sig selv, både på og uden for banen.
"Jeg vil gerne være den bedste spiller, jeg kan være, 100 procent, men hvis jeg ikke kunne være den spiller, jeg kunne være, ville jeg 100 procent hellere være den bedste holdkammerat og presse andre folk," sagde Grayson.
Kaylie tilskriver sin holdfokuserede mentalitet til sin far, som trænede hendes rejse-softballhold, Indiana Gators. Det var sammen med fem af sine holdkammerater fra rejsen, at Grayson forpligtede sig til Franklin College.
"Kort efter jeg havde forpligtet mig, begyndte alle de andre piger også at forpligte sig; det var som et tog," sagde Grayson. "Det var så sjovt. Det er så meget hyggeligere at vide, at når man kommer på universitetet, og man har en gruppe med sig, er det."
Kaylie, som nu er freshman på Franklin Colleges kvindelige softballhold, bringer sin holdfokuserede mentalitet til banen, når hun begiver sig ud i sin drøm om at spille softball på college.
"Du gør ikke bare dig selv glad, men du gør også dit lille jeg stolt," sagde hun.
Selvom hun kun har været på campus i et par uger, siger Grayson, at hun har nydt at lære sine holdkammerater at kende og nyder holddynamikken. "Her er alle virkelig forbundet. Det er ligesom, hvis vi skal hænge ud, så tager alle afsted," sagde hun.
Når hun står over for hårde kampe eller lange træninger, tyr Grayson til rutiner, der holder hende på jorden. Hun talte åbent om tidligere problemer og hvordan hun lærte at håndtere pres.
"Alle har slået ud før, alle har væltet en bold," sagde hun. "Så hvorfor skulle jeg kritisere mig selv, hvis jeg ikke ville kritisere min holdkammerat for det?"
Hendes tro har også spillet en stor rolle. I gymnasiet bar hun en lille Jesus-figur i lommen under legene – et symbol på hendes tillid til noget større end hende selv.
"Jeg var meget afhængig af Gud, jeg tror det er derfor, jeg klarede mig meget bedre i mit sidste år på gymnasiet," sagde hun. "Det er ikke i mine hænder, det er i Guds hænder."
Hun tilskriver sin beslutning om at forpligte sig til Franklin til træner Brittney Harvey og bemærker, at de knyttede et personligt bånd gennem Harveys coachingstil. Denne forbindelse, kombineret med atmosfæren på den lille skole, spillede en stor rolle i Kaylies valg.
Kaylie tilskriver sin kærlighed til sport til sin familie. Hendes forældre var begge atleter. Hendes yngre bror, JJ, spiller baseball i gymnasiet. Når hun ser fremad, på og uden for banen,
Kaylie planlægger at studere grundskolepædagogik og håber at blive både den bedste lærer og holdkammerat, hun kan være.